Negre anno 1893


Dette er en artikkel om negre som ble skrevet for bare litt over 100 år 
siden av noen av Danmarks fremste "vitenskapsmenn".
Skremmende, eller hva?

(kopi av ei leksikon-forside:)

SALMONSENS STORE ILLUSTREREDE KONVERSATIONSLEKSIKON
En nordisk Encyklopædi.
Under medvirkning af Bibliotekar J. B. Halvorsen,
som særlig Redaktør for Norge,
og henved 200 nordiske Fag- og Videnskabsmænd

redigeret af Chr. Blangstrup
I. Bind. (A - Arkaisk).

Kjøbenhavn

Forlagt af BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN).
Trykt hos J. H. SchuItz.
1893.

***********************************

(.....)

II. Negerracen falde i 3 store Afdelinger: De egentlige Negre,
Bantufolkene og Hottentotterne. 

(....)

Negrene ere i det hele stærkt og muskuløst byggede, i Arbejdsydelse staa
de ogsaa Europæerne nærnest, Lemmerne ere derimod ikke kraftige; særlig
karakteristisk er i saa Henseende de tynde Lægge. Hovedet er
ejendommelig smalt og sammentrykt, Panden skraat tilbagevigende,
hvorimod læbepartiet er stort og fremspringende, Fortænderne
skraatstillede, Næsen, særlig Næseroden, flad og bred, Læberne tykke og
svulmende, Haaret mørkt, kruset og uldagtigt. Farven er mørk, fra det
dybeste ibenholtsorte til det smudsiggulbrune; visse mellemafrikanske
Folks Farve er saa sort at den endog spiller i det blaalige. Den mørke
Farve skyldes et Pigment i Overhudens underste Lag, Slimlaget (rete
Malpighi). Huden er blød, atlaskagtig, men har modbydelige
ammoniakalske Uddunstninger. der virker i høi Grad frastødende paa
Europæerne i deres Omgang med de sorte.

Negrenes Karakter ligner i mange Punkter Barnets. De ere i det hele
Stemningsmennesker hos hvem Fantasien er overvejende. Et Grundtræk i
deres Temperament er derfor overgiven Munterhed, som ofte ved pludselig
indvirkende Aarsager kan staa over i sin Modsætning. Fra deres utøjlede
Fantasi udspringer ogsaa deres Pyntesyge og Forfængelighed, der altid
giver sig Udslag, saavel som deres Tilbøjelighed til larmende Skuespil
og Danse. I denne Stemning ere de i Stand til at forglemme alle Sorger
og Lidelser og at forsone sig med den haardeste Lod. Negeren er ligesom
Barnet et Øjeblikkets Menneske, han lever saa at sige kun for den Dag i
Dag og bekymrer sig hverken om Fremtiden eller Fortiden. Negerens i det
hele ringe aandelige Energi har en vis Godmodighed, ja Blidhed til
Følge, men lige saa godmodig han er over for sin Ven, lige saa
hensynsløs og grusom er hans Færd over for hans Fjende, om end
Indianerens raffinerede Grusomhed er ham fremmed. Negerens Liv bevæger
sig i stadige modsætninger; letfærdig, tom Lystighed veksler med
Fortvivlelse, overspændte Forhaabninger med dødelig Angest, letsindig
Ødselhed med den smudsigste Gerrighed. Med Hensyn til sine aandelige
Evner ligner Negeren ogsaa Barnet, hans Efterlignelsesevne er stor, men
hvor det kommer an paa selvstændig Tænken, staar han kun paa et lavt
Trin. Et Negerbarn er i de første Aar af sin Udvikling det hvide Barn
overlegent, men paa et vist Tidspunkt staar det stille og bliver paa det
samme Standpunkt hele Livet igjennem. Negrene lære let fremmede Sprog,
men Sansen for Tal er kun ringe, dog vise de i Handelssamkvem stor
Snuhed og List. Negeren lader sig vel afrette, men sjælden virkelig
opdrage.

(.....)

Industri og Handel, for saavidt disse Navne kunne brukes, finder kun
Sted, hvor Negrene ere komne i Berøring med højere kultiverede folk,
altsaa fortrinsvis i Vest og N. V. samt i Kystegnene. Begavede med et
fortrinligt Efterlignelsestalent forstaa Negrene at aflure andre deres
Kunstgreb og udbytte dem til Fordel for seg selv. Den originale
Industris Produkter, som komme fra det indre, forraade vel ingen særlig
Kunstfærdighed, dog ere mange og navnlig de af Metal forfærdigede
nydelig og fint forarbejdede. Det sidste maa forbavse saa meget mere,
som disse sorte Smedes Værktøi er højst primitivt; overhovedet har
Negeren om end kun ringe Kunstsans saa dog et stort mekanisk Talent.

(....) 

(......om "Buskmænd og Hottentotter" :)

Kvinderne hos begge Folk udmærke sig ved en stærkt udpræget Steatopygi,
en sterk, fedtagtig Udvikling af Sædepartiet. Skægvæksten er sparsom,
og Legemet næsten ubehaaret. Næseroden rager saa godt som ikke ud over
Omgivelserne, saa at Næsen først træder tydelig frem i Nærheden af
munden. Hottentotterne staa paa et meget lavt Kulturtrin og mangle i
høj Grad Energi, ligesom Ladhed er et fremtrædende Karaktertræk hos dem,
selv Sult formaar sjælden at tvinge dem til at arbejde.

(.....)


Takk til ta@itk.ntnu.no for å ha digitalisert denne teksten.

mdreier
Last modified: Tue Mar 4 20:36:07 MET 1997